Lidegaard Revision & rådgivning
- Din naturlige økonomiske rådgiver

Nye regler om nummerplader

Der et kommet nye regler om nummerplader. Normalt er dette ikke vores fokusområde på revisionskontoret, men vi har ganske mange kunder som har firmabil, hvor emnet er relevant.

Skru nummerpladerne fast

Per den 15. november 2015, skal alle biler have fastmonterede nummerplader.

Formålet med de ændrede regler, er at minimere brugstyverier, der bliver begået med stjålne nummerplader. I dag oplever politiet mange sager med stjålne nummerplader, og det koster typisk ejeren penge, da SKAT skal udstede nye plader.

Fra den 15. november 2015 skal nummerpladerne skrues fast med mindst to skruer eller bolte. Disse skal efterfølgende være dækket af en fastsiddende hætte i samme farve som det sted på nummerpladen, hvor de er fastgjort. Hætten skal sidde så godt fast, at den kun kan fjernes med værktøj.

Reglerne gælder både for varebiler og personbiler (gælder naturligvis også privatpersoner).

Se skat.dk for godkendte metoder til montering af nummerplader.

Bødestraf

Fra den 15. november 2015 kan man få en bøde på 1.000 kr. for ikke at have skruet nummerpladerne fast.

Det fremgår ikke klart i bekendtgørelsen om registrering af køretøjer, om bøden udskrives til bruger eller ejer. Formulering er at ”Med bøde straffes den, der overtræder…§69…”).

Der formodes at være tale om føreren af køretøjet.

Vi tror ikke at politiet vil køre rundt og kigge efter korrekt monteringen af plader. Men vi tror på, at man vil få en bøde for forkert montering, når bilen stoppen i en razzia o.l., og politiet alligevel har bødeblokken fremme.

Undtagelser

Nummerplader fra før 1. april 1976 og historiske nummerplader er fritaget for at opfylde kravene. De skal fastgøres på en måde, der passer til køretøjet. Man kan endvidere for andre køretøjer, søge om tilladelse til alternative fastgørelsesmuligheder.

Nye nummerplader

Et nyt sæt nummerplader koster udover besværet 1.180 kr.

Kontakt os, hvis du vil høre mere!
Lidegaard Brædstrup og Tørring: 7575 2611
Lidegaard Horsens: 7561 6700

info@lidegaardrevision.dk • www.lidegaardrevision.dk

Brædstrup og Tørring tlf. 7575 2611 • Horsens 7561 6700