Konkurrencer og skat

15.03.2019

Vinderen af en konkurrence skal ofte ikke betale skat. Men det skal virksomheden.

Hvem betaler skatten?

Hvis 3 nedenstående betingelser er opfyldt, skal vinderen ikke betale skat. Virksomheden som udbyder konkurrencen skal derimod betale spilafgift på 17,5% af alle værdier over 200 kr. Det gælder uanset om der vindes penge, bøger, en klipning, et andet produkt osv. Virksomheden skal selv opgøre værdien. Så må man håbe på at Skattestyrelsen godkender værdiansættelsen. Husk at værdiansættelsen skal ske til salgspris inkl. moms. Der skal betales afgift af alle gevinstbeløb, uanset om gevinsten afhentes eller ej. Der skal ikke betales afgift af de første 200 kr. Virksomheden har fradrag for omkostningerne til at afholde konkurrencen.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal vinderen betale skat af præmien. Virksomheden skal til gengæld ikke betale spilafgift.

Betingelserne

De tre betingelser er:

    1. Deltageren har ikke betalt for at deltage / har ikke indskudt nogen indsats. Hvis deltagelse er betinget af, at man køber et produkt, skal værdien af købet ikke stå i rimeligt forhold til gevinstchancen / må ikke kunne anses for en indsats. Hvis fx en ejendomsmæglerkæde udlodder en gevinst til en tilfældig køber, der i sidste måned har købt en byggegrund eller en fast ejendom, anses købet af grunden eller ejendommen ikke for at være en indsats.
    2. Der skal være et element af tilfældighed. Fx er rene gæt eller lodtrækning omfattet. Er tidsfristen for svar imidlertid så kort, at kun deltagere med helt særlige evner, viden eller lignende reelt har mulighed for at vinde, vil der ikke være tilstrækkelig tilfældighed, og konkurrencen er derfor ikke omfattet af reglen.
    3. Konkurrencen skal være offentlig tilgængelig. Deltagelsen må ikke bero på udvælgelse af deltagerne. Konkurrencer på Facebook og lignende, anses for offentlige.

Hvis man afholder spil / konkurrencer som opfylder 3 ovenstående betingelser, skal man i givet fald registrere sig på virk.dk her inden afholdelse af konkurrencen. Registreringen vil ikke skulle fornys, hvis det er under et år siden, at der senest er blevet foretaget angivelse og betaling. Angivelse og betaling af afgiften skal ske til Skatteforvaltningen senest 15 dage efter, at resultatet foreligger.

Betydning for arbejdstager

Det kommer samlet ikke til at medføre ændringer for arbejdstager. Arbejdstager holder normal ferie i overgangsperioden 1.9.2019 – 31.8.2020 (fordi det er opsparet tidligere), og 1.9.2020 overgår arbejdstager til samtidighedsferie, hvorefter denne igen holder 5 ugers ferie, nu efter samtidighedsprincippet.

De 5 ugers ferie som opspares i overgangsperioden 1.9.2019 – 31.8.2020 bliver indefrosset, og udbetales når arbejdstager forlader arbejdsmarkedet. Det er således som nu, hvor arbejdstageren også modtager op til 5 ugers ferie når arbejdsmarkedet forlades, idet ferien er opsparet fra tidligere.

Eksempel

AEn konkurrence på Facebook handler om at deltageren skal gætte på hvilken ansat der er inden i et julemandskostume. Hvis flere deltagere kender det rigtige svar, trækkes lod. Det koster ikke noget at være med. Alle tre betingelser er opfyldt: der er ingen indsats, konkurrencen er offentlig tilgængelig, og udfaldet afhænger af tilfældighed. Vinderen vinder en bog til 500 kr. inklusive moms. Der skal ske registrering på virk.dk inden konkurrencen afholdes. Der skal ikke betales afgift af de første 200 kr., så afgiften der skal betales inden 15 dage efter vinderen er offentliggjort / har fået besked, er 300 kr. x 17,5% = 52,5 kr.



Tilbage