Vi er på vej mod det papirløse samfund

Erhvervsstyrelsen har udsendt forslag til ny bogføringslov og ændring af årsregnskabsloven mv. i høring.

Forslaget er udarbejdet på baggrund af en bred politisk aftale om revision, som blev indgået i juni 2021, som skal styrke indsatsen mod fejl og svindel. Formålet med forslaget er således:

• at udnytte det potentiale, der er ved øget digitalisering af bogføringen, herunder at gøre det lettere for den enkelte virksomhed, at overholde bogføringspligten,
• at styrke regnskabskvaliteten og regelefterlevelse generelt, og
• at styrke Erhvervsstyrelsens kontrolfunktion, så styrelsen bl.a. hurtigere kan gribe ind over for virksomheder, hvor der er forøget risiko for, at regler ikke overholdes.

Ny bogføringslov

Lovforslaget indeholder forslag til en ny bogføringslov. De væsentligste ændringer i forhold til den gældende bogføringslov er:

• Krav om digital opbevaring af regnskabsmaterialet og en sikkerhedskopi heraf. Kravet gælder dog ikke virksomheder med personlig hæftelse med nettoomsætning, der i de seneste to seneste indkomstår ikke har overskrevet 300.000 kr.
• Hjemmel til at Erhvervsstyrelsen kan gennemføre en risikobaseret bogføringskontrol af virksomheder, der ikke har indsendt deres første årsrapport og virksomheder, der har fravalgt revision.
• Forenklede krav til virksomheders beskrivelse af deres procedurer for registrering af transaktioner og opbevaring af regnskabsmateriale.
• Definitionen af regnskabsmateriale udvides til at omfatte dokumentation for faktuelle oplysninger i ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport.
• Indførsel af et markant forhøjet bødeniveau med mulighed for bøder op til 1,5 mio.kr., hvis virksomheden hverken kan stille det originale, digitale regnskabsmateriale eller den digitale sikkerhedskopi til rådighed for myndigheder, der har hjemmel til indsigt heri.

Ændringer til årsregnskabsloven

De væsentligste ændringer til årsregnskabsloven er:

• Krav om revisorerklæring efter eget valg for virksomheder i særlige risikobrancher med en årlig nettoomsætning mellem 5-8 mio. kr. i 2 på hinanden følgende år. De omfattede virksomheder kan vælge mellem en revisionspåtegning, en erklæring om udvidet gennemgang, en reviewerklæring eller en erklæring om assistance med opstilling af årsregnskabet. Der er i den politiske aftale identificeret følgende 11 risikobrancher: 1) Vejgodstransport, 2) Flytteforretninger, 3) Restauranter, 4) Pizzarier, Grillbarer, Isbarer m.v., 5) Event catering, 6) Anden restaurationsvirksomhed, 7) Caféer, værtshuse, diskoteker m.v., 8) Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser, 9) Webportaler, 10) Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser og 11) Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Det er ifølge lovbemærkningerne hensigten, at risikobrancherne revideres hvert 2. år på baggrund af erfaring og viden om effekten på regelefterlevelsen i brancherne.
• Krav om revisionspligt for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i to på hinanden følgende år, uanset størrelsen af virksomhedens nettoomsætning. De omfattede virksomheder kan vælge mellem en revisionspåtegning eller en erklæring om udvidet gennemgang.
• Krav om at oplysning om antal ansatte også skal gives, hvis der er 0 ansatte.
• Fristen for indberetning af årsrapporter forlænges fra fem måneder til seks måneder for klasse B og C. For klasse D er fristen uændret fire måneder.
• Tilføjelse af hvidvasklovgivning i bestemmelsen om at fravalg af revision ikke kan ske, når virksomheden eller den, som har bestemmende indflydelse over virksomheden, accepterer bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen. Desuden vil fravalg af revision ikke kunne ske, hvis et ledelsesmedlem inden for de seneste to år har være optaget i konkurskarantæneregisteret.
• Mulighed for administrativt at påbyde revision, hvis der konstateres væsentlige fejl eller mangler i virksomhedens bogføring.

Ikrafttræden

Det forslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022, med følgende undtagelser:

• Kravene om digital registrering og opbevaring af regnskabsmateriale har virkning for regnskabsmateriale, der vedrører økonomiske transaktioner, der finder sted for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.
• Ændringerne til årsregnskabsloven har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere. Dog kan forslaget om forlængelse af indsendelsesfristen for årsrapporter til seks måneder anvendes for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2022 eller senere, dvs. første gang for kalenderårsrapporter for 2022.

Høringsfristen er 8. december 2021.

Læs høringsudkastet på Høringsportalen.dk

Læs den politiske aftale på Erhvervsministeriets hjemmeside